Er her romantisk, som engang for tusind år siden
forskruede pistoler peger
skyder i retning af et tilnærmelsesvist håb
ordets betydning er hvisket ud med et hviskelæder,
hvis funktion ikke længere huskes
jeg kigger lidt til den ene side,
lidt til alle sider
pistolernes skud findes i englenes blodige, urene hænder
skyder videre skyder skud skyder luft
højre venstre venstre højre
fuglene flyver direkte i havet, søen, bækken, åen
og drukner i et øjebliks fantastisk detektiv-arbejde
og drukner i et øjebliks fantastisk detektiv-arbejde
hopper op og højere end nogensinde før
nogensinde før set
højere, højere, igen og igen
forblændet af vira
inficerer idéernes celle
æstetikken døde i et uheld
ved bombardementet af eventyrerne som vedlagde en
naturkatastrofe, og tog barndommens musik med sig.
Karaktererne overgik atmosfæren og børnene blev skudt af egne haglgevær i håb om
overlevelse
men formørkelsens land river skyerne ned
imod mig
kan jeg mon nå hele verden
musikken er stilnet af – kan
ikke længere trække vejret
skyskraberne er lettet
og har gemt vejret i
et mareridt om midlertidige drømme
og har gemt vejret i
et mareridt om midlertidige drømme
fløjet og ladet os
alene mens
vi langsomt
sortner og synker
Er her romantisk, som engang for tusind år siden
Forskruede skøre unge?
