Legende børn købt af solens elskovs-hede spiser sød lakrids og fortæller eventyr til tusindvis af voksen-bespiste tilhørere i tivolis eventyrlige karru­seller. Der sættes spørgsmålstegn ved mødres mørkeblå hørelse og det de­batteres hvorvidt balstyriske stjerneprikker på himmelblå er forsvundet i fædres forvræn­gede for­ståelse af barn­domsmudder og forbandet frygt for fortabelse i kroniske fodaftryk på in­dersiden af de smås hjertehuse. Pa­radoksale sky­derier (i forudsat idylliske omgivelser) sky­der skylden på de forkertes uskyldighed og intet nyt kommer til syne - til hverken højre eller venstre. 

Gyngen gynger kun sin egen gang indtil

den stopper

forsvandt, løb hunden galoperende

imod forhastede vandfald

tsunamier, måske     skrigende hopper himmelen

i ensomme træk

forsvundet, forhastet, forviklet i tidlige mønstre,

som først er tegnet af tid om

lang tid

tabte et sår sin evne til at hele

          men hunden ønskede os blot et lykkeliv i løkken 

dets blod flød efter bag

da vi skød ansigtet direkte i eget favntag 
og så og søgte tørstig turbulens

først hér     drak vi
til øjnene var tørre.