MEDUSA

Hun suger kinderne ind, trækker vejret dybt og hvisker til mig, 'det betyder in­genting'. Måske er det i virkeligheden med vilje, at hun spiller så åbenlys men på samme tid 
så provokerende in­direkte og hentydende. Jeg har lyst til at skyde hende. Flere gange. Mange gange. Rigtig mange gange. Jeg forstår, at hun er eks­tremt bevidst om sin effekt på mig

og andre, ikke mindst. Hun rammer plet, pletten rammer ikke andre steder end hvor hendes intentioner befaler pletten hen. 'Medusa', jeg kalder på hende imens hun nærmer sig mig. Hun sætter sig ned foran mig. Hun forsøger at fange mine øjne med hendes dødelige blik. Hun suger kinderne ind, trækker vejret dybt og hvisker til mig, 'det bety­der ingenting'. Jeg kigger ned langs gulvet og fæstner mit blik på hendes elsker­inder, der sådan minder mig om glemte havfruer. Hun hvisker igen, 'det betyder ingenting'. Jeg provokerer hende med mine øjnes stædighed i sådan en grad, at hendes dragende væsen langsomt sprækker.

Hun er vred, så jeg lukker mine øjne og kysser hende på kinden - ved hendes venstre øre og spørger hende, hvorfor hun hvisker, når hun kun ønsker at skrige.