Sommeraften

Dunkle værelser og mørkerøde glas,

her føles tempoet som en hæs sommeraften

hvor stemmerne følger hinanden så forfærdeligt fint.

Fuglene svæver i slowmotion

til musikken. Vi kysser lidt på hinandens

slørede ord, af rus og lange glødende blikke.

På punktet flytter følelsen sig så få meter   Vi mærker efter,

omslutter mærkbarheden af dunkle værelser,

og mørkerøde glas fyldt med sex og jazz.

Hopper i vandfald, og flyder i længslens farver,

Men vi græder ikke. Vi mærker ikke, at tiden er gået 
                    langt tilbage.

Vi befinder os blot i dunkle værelser for mange mange år siden.

Her gentages ikke hvad tidligere er sket. Her ødelægges

ødelægges og åbnes

tid sted

fornemmelsen.

Huskereglen forærede ikke hunde,

Katte.

Ord på ord.

Grin, griner, grinte,

Men det gjorde vi også i går.

Det gør vi

Om lidt.

Forkerte engle flyver

Flyver stadig til mig.

Skyder blod og kaster røde pletter

på for store sko,

som jeg elsker

Kunstens navne drypper tørt

på forsvindingspunktet, hvor havet nu

er rødt og fast. Her sættes ild til papiret,

kødet sprænges i luften og

kunstneren bombarderes af et utydeligt  

maleri, som ingen ord giver tilbage.

Her får vi intet igen.