Sommeraften

Dunkle værelser og mørkerøde glas,

her føles tempoet som en hæs sommeraften

hvor stemmerne følger hinanden så forfærdeligt fint.

Fuglene svæver i slowmotion

til musikken. Vi kysser lidt på hinandens

slørede ord, af rus og lange glødende blikke.

På punktet flytter følelsen sig så få meter   Vi mærker efter,

omslutter mærkbarheden af dunkle værelser,

og mørkerøde glas fyldt med sex og jazz.

Hopper i vandfald, og flyder i længslens farver,

Men vi græder ikke. Vi mærker ikke, at tiden er gået 
                    langt tilbage.

Vi befinder os blot i dunkle værelser for mange mange år siden.

Her gentages ikke hvad tidligere er sket. Her ødelægges

ødelægges og åbnes

tid sted

fornemmelsen.