Regnbuedreng

Mørket stirer på glatte øjne,

som jeg ejer

du fortæller mig, at det blot er en øjentilstand

men du kan ikke

fortælle mig hvornår det ender lykkeligt

til mine dages ende

Glatte øjne stirrer på vinduesmørke

Regnbuedreng er du mørkeræd? Er du lige så ræd

som jeg blev, da

Orfeus vendte sig og

hun forsvandt, Eurydike

du fortæller mig, at det blot er et spørgsmål om:

provokeret Alzheimer

med nåle sprænger du min hukommelses vandballoner,

dråber løber langs med mine ar-RIGE læber

som skriger efter regnbuer

laver 

huller

laver 

huller 
i
livsklæderne, som du forærede mig for 2 år siden 
på Fiolstræde.
Tusindvis af glatte øjne snubler over mørkerædets violinspil falder og slår sig på hjertets skarpe,
kostbare kantsten Så det bløder vådt 

Regnbuedreng, nåle

kan ikke sprænge ønske-kar i mørket
Vel.

Nyfortolkning: Spejle Itu I Tusinde

(Nyfortolkning)

Skærer mig på skarpe syn,

jeg øjner en afslørende tegning, hvorpå

jeg

fanges i øjeblikket

fordi jeg ikke færdigt forstår

hvor-for

spejlet går itu og viser flere mia. figurer
af skulpturer, kulturer af halve
firkanter og trekanter, dine mine ansigter i favnen af

forgrædte knive, som

hvisker skrigende

skriger hviskende

at spejle

spejler dine mine fejl                                             

herfra

          derfra

                    hvorfra ikke

graver ned graver op

gemmer væk

i en parodisk larmende afgrund,

hvor kun bæstet finder
(fordulgte) hemmeligheder,

glemt, gemt, hændt

slår spejle itu i tusinde

som ønsker at fortælle mig

mere end jeg gerne vil vide.

Slørede øjne reflekteres i krystalbilleder,
som skriger klarere end dvælende stilhed.
Splittes rives knuses knases splintres, jagtes
dine, mine ansigter bløder ind imellem
når sidemanden ikke ser
at det er ægte.

Nye Måner

Jeg skimter lys og ser en ny måne

halvere mine tanker

forfra, ønskes du en glædelig jul igen,

 da herfra fragmenteres mine sår

til fotografier af fortidens souvenirs

som du tog med egne hænder

et gammelt fotografiapparat

købt på loppemarked hvor dine små værdier

ikke tør værdige dig skønhed længere

for porøse år og dage

er din monomani, som

svækker dit værd

siger du til mig, i håb om

at jeg tilgiver månen og forærer dig

en ny
men

nymåner er blot en fase i mellemtiden

er vi blot midt imellem måner.