Regnbuedreng

Mørket stirer på glatte øjne,

som jeg ejer

du fortæller mig, at det blot er en øjentilstand

men du kan ikke

fortælle mig hvornår det ender lykkeligt

til mine dages ende

Glatte øjne stirrer på vinduesmørke

Regnbuedreng er du mørkeræd? Er du lige så ræd

som jeg blev, da

Orfeus vendte sig og

hun forsvandt, Eurydike

du fortæller mig, at det blot er et spørgsmål om:

provokeret Alzheimer

med nåle sprænger du min hukommelses vandballoner,

dråber løber langs med mine ar-RIGE læber

som skriger efter regnbuer

laver 

huller

laver 

huller 
i
livsklæderne, som du forærede mig for 2 år siden 
på Fiolstræde.
Tusindvis af glatte øjne snubler over mørkerædets violinspil falder og slår sig på hjertets skarpe,
kostbare kantsten Så det bløder vådt 

Regnbuedreng, nåle

kan ikke sprænge ønske-kar i mørket
Vel.