forsvandt, løb hunden galoperende

imod forhastede vandfald

tsunamier, måske     skrigende hopper himmelen

i ensomme træk

forsvundet, forhastet, forviklet i tidlige mønstre,

som først er tegnet af tid om

lang tid

tabte et sår sin evne til at hele

          men hunden ønskede os blot et lykkeliv i løkken 

dets blod flød efter bag

da vi skød ansigtet direkte i eget favntag 
og så og søgte tørstig turbulens

først hér     drak vi
til øjnene var tørre.