Gemmeleg

Mine ord 
Mit sprog
leger gemmeleg med 
mig
det frustrerer 
mig
at jeg må lede
i mig selv, efter noget, 
der kommer u forudsigeligt
PLUDSELIGT.  




     Måske
tager JEG fejl.
Men
MEN
MeN 
det er ikke nemt, at fortælle
historier
som ikke engang
digte 
kan fortælle. 

DU VED. VED IKKE.

HVEM ER DET LYRISKE JEG I MIG?
SPØRGER JEG DIG, PÆNT.
MENS DU TÆNKER
PÅ ET
SVAR, SOM JEG VED

(DU VED.  VED IKKE.)
AT DU IKKE KAN GIVE MIG.

JEG SPØRGER DIG ALLIGEVEL, FOR EN
SIKKERHEDS SKYLD
AT SØGE SIKKERHED I DINE SMUKKE ORD.

Forelsket

Jeg forelsker mig

Nogle gange.

Med varierende varighed.

Minutter, timer

Måske endda

Dage, uger, måneder

Sågar ÅR

Nogle gange

          Forelsker jeg mig.

Med forkerte intentioner.

Passerende forelskelse.

Jeg ved udmærket godt

At kærlighed er

Et minut

En time

To timer
Et døgn

En måned

7 år.

Nogle gange

          Forelsker jeg mig

          i        

          forelskelsen.

Hvis ikke det,

havde jeg aldrig forelsket mig igen. 

"Jeg leger ikke med døden, for den er virkelig."

Fortsættelse følger

Er der noget værre end en pudret verden,

Hvis sår ligger som nederste lag i hierarkiet.

Er der noget værre end et retorisk spørgsmål,

Der intet svar kræver.

Er der noget værre end tro,

Når man ikke ved hvad man skal tro på.

Er der noget værre end en kærlighed,

Der aldrig har været uopnåelig.

Er der noget værre end et grin,

Hvis lyd blot er en falsk genlyd af hvad den

Anden prøvede at fortælle.

Er der noget værre end hende,

Der forsøger at gemme sig i sin egen ulækre skønhed.

Er der noget værre end et rum fyldt af udtryk,

Hvis renhed for længst er forsvundet.

Er der noget værre end en oprigtig historie,

Der i en fortællers stemme lyder usand, utroværdig 

Og

Klam.

Er der noget værre end hjælp,

Når ingen vil hjælpe.

Er der noget værre end folk,

Der påstår at de ikke stjæler –

Det er tydeligt at vi alle bruger et helt liv på at stjæle.

Er der noget værre end ligegyldig snak.

(Er der noget værre end ligegyldighedens ligegyldighed.)

Fortsættelse følger. (Altid)

På vej hjem fra biografen

Fortryllet i rummet på den anden side

Åndeløs går du din vej hjem.

Tankestrømme

Og en høj reol af melankoli og stilhed

følges du hånd i hånd med ham/hende

der ikke ses,

til du når dit tog

Tager dig med

til du står af OG går hjem.

HJEM TIIL RUMMET VED SIDEN AF.
VED SIDEN AF RUMMET PÅ DEN ANDEN SIDE.
du VAR PÅ VEJ HJEM FRA BIOGRAFEN
I EN RÆKKE usagte ord, fortalte du hende/ham
at jeg var fortryllet
i rummet på den anden side,

Fredag

Fredag nat. Fredag aften. Fredagsslik. Fredagsfilm. Fredagshygge. Fredagsfest. Fredagsfødselsdag. FredagsFUN. Fredagslækkerier. Fredagsdruk. Fredag,

 Ser jeg dig igen?

Bakspejlet i forruden

Eventyr, fantasi, godnathistorier, filmfortællinger

Set i bakspejlet

Jeg vil se

Bakspejlet i forruden

Og ikke omvendt.

”Glem ikke at drømme”

Kan vi lade være med at drømme - Nej

Kan vi dræbe vores drømme - Ja

Sidder fast i

Forruden set i bakspejlet. Ikke sandt?

Du kan gå din vej

Lade fantasien råbe NEJ. DU ved jo godt,

At vejen set i forruden gennem bakspejlet blot er endnu en

Fantasi.

Jeg gad vide
om muligheden for
at ødelægge
et
menneske
eller
at blive ødelagt af et
menneske
er menneskeligt
eller                                                                                      umenneskeligt

Hjerte-smerte

Rev 
kærlighed
et stykke hjerte med?

(En) vene med i købet.

Kan du
Du kan mærke kapillærerne følge og hjertet pumpe

Blodet til seværdighederne

for til sidst at nå et forhindret Mål
 om
og om igen.

NB: Vene-transplantation søges! 

Kontakt: I kan finde mig på den lukkede.

Hvordan kan en flod være forkert?

Når vi dør

Jeg er bange, sagde hun med en stemme, der ikke var helt til at tyde.
Vi forskubber tanken om en uundgåelig evighed.


En ny død.


Hvor skal du hen, mit ego
Min far, min søster
Forsvinder blankt ud i horisonten
Hvem blev de til, da de forlod os
Hvor blev de af
En-begrænset-sol
Minder os venligt om tiden, der sætter sit aftryk overalt.
Evigheden er intetheden.
Intetheden er evigheden.
Jeg kan knap beslutte, hvad er værst.

Er vi alle dømt

Til at dø

Når min sjæl forlader os,Vil kødet stå koldt tilbage. Jeg vil bede dem brænde mig
I håb om at klaustrofobien hurtigere vil fortære sig i mig.
Hvor forbindelsen er

Mellem krop og sjæl er vi for små til at svare på. Måske endda for små til at forestille os.

Digtet

Kan du forestille dig, at hver eneste samtale, du enten deltager i eller lytter til, er et digt?

Hvert ord, der forlader din mund, er begyndelsen på et nyt.



Fest og farver

Legende lystige drenge og
Udfordrende piger
Befinder sig i mørkets fest og farver
Holder på tusindvis af små
Store hemmeligheder
Vær ikke bange

Siger jeg

Siger du

Siger vi

Siger de

Men her er ikke sikkert
Er her vel?

.  .  .  .  .

Forsvinder jeg i mørket, hvis jeg følger farverne?

Bedstemor Død

Bedstemor død
Har du nogensinde set den udklædte mand?
Han ligner en kanin. Fortæller mig
Hvad jeg skal gøre
Han planter idéer i mit hoved. Taler.
Kan du mærke lyden?
Den tvinger mig længere og længere
Væk
Som et voldsomt vindstød.
Det giver ikke længere mening for mig.
Bedstemor død
Du skriver, at
Men mon man ville kunne forstå det
Mon man ville kunne leve
Ved siden af mig. Der er blot 4 dage
Snart 2 og 1
Til at jeg ved hvad hans store plan er
Kaninen. Masken. Manden. Med et blodigt øje.
Får han det tilbage, når jeg er borte?
Ja. Var hun min
Kæreste? I virkeligheden eller bare i en anden virkelighed
Som kun jeg kan se. Forstå. Mærke.
Jeg griner et grin. Jeg spørger min mor, hvordan det er
Hun siger til mig, at det er vidunderligt.
Jeg sidder på et trappetrin i et hus fyldt
Jeg forsøger at få styr på tilværelsen
Jeg får hjælp. Terapi. Medicin
Hun holder mig i hånden, mens jeg fortæller hende at jeg elsker hende.
Det rykker i mig. Jeg kan ikke længere kontrollere den virkelighed, som jeg engang så og følte.
Jeg forsøger at holde fast, mens hun holder fast i mig. Men det er for sent.
Jeg vender hjem. Bedstemor død.