Søg i denne blog

torsdag den 24. november 2011

Fortsættelse følger

Er der noget værre end en pudret verden,
Hvis sår ligger som nederste lag i hierarkiet.

Er der noget værre end et retorisk spørgsmål,
Der intet svar kræver.

Er der noget værre end tro,
Når man ikke ved hvad man skal tro på.

Er der noget værre end en kærlighed,
Der aldrig har været uopnåelig.

Er der noget værre end et grin,
Hvis lyd blot er en falsk genlyd af hvad den
Anden prøvede at fortælle.

Er der noget værre end hende,
Der forsøger at gemme sig i sin egen ulækre skønhed.

Er der noget værre end et rum fyldt af udtryk,
Hvis renhed for længst er forsvundet.

Er der noget værre end en oprigtig historie,
Der i en fortællers stemme lyder usand, utroværdig 
Og
Klam.

Er der noget værre end hjælp,
Når ingen vil hjælpe.

Er der noget værre end folk,
Der påstår at de ikke stjæler –
Det er tydeligt at vi alle bruger et helt liv på at stjæle.

Er der noget værre end ligegyldig snak.

(Er der noget værre end ligegyldighedens ligegyldighed.)
Fortsættelse følger. (Altid)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar