Jeg bevæger mig i grottens låste kister, jeg er
faret vild
jeg husker nøglerne
her er mørkt og jeg er et lille barn
men af mange år
som kravler på det kolde kistegulv
for jeg er
faret vild
hør stilhedens ødelagte stemmer
der engang tog roen med sig i seng,
da muserne kyssede prinserne
og prinsesser blev til
Ville det ikke være rart
at være rolig i dybdernes fangentagen
hvor skorpionens forglemte tanker fødes nu igen
af overnaturlige fantastiske kvindeøjne
som stirrer mig blind og efterlader
kun mørke
jeg er faret vild
hernede i dybdernes dybe bevæger vildtet
sig ikke
mine øjne er stilheden i kistens finurlige rum
finder ingen veje
leder ikke efter nøglehuller
leder ikke efter nøglehuller
jeg kravler blot
for at fare vild.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar