Hvem skreg så stort, at mine ører forduftede

til fjerne egne

for at dufte

til andres

parfumerier,

her er duftevandet tabt på gulvet

glasskårene ligger som bølger på

mit karikerede stengulv

var det dig der skreg

var det dig

den dag

på Nordhavn Station,

som skød mine trommehinder til forsømte

ømhedsminutter

som blev forladt til fordel

for sydøstens virvar af

dufte

lugte

var det dig, som elskede Estella

og i sidste ende

forlod hende til fordel

for indvendige kødædere, fordi dem elskede du 
ikke 
eller var det blot historien, 
som jeg endnu ikke havde færdiggjort 
for
ikke at destruere mine store forventninger 
til dig som skreg