Fare vild

Jeg bevæger mig i grottens låste kister, jeg er

faret vild

jeg husker nøglerne 

her er mørkt og jeg er et lille barn

men af mange år

som kravler på det kolde kistegulv

for jeg er

faret vild

hør stilhedens ødelagte stemmer

der engang tog roen med sig i seng,

da muserne kyssede prinserne

og prinsesser blev til

Ville det ikke være rart

at være rolig i dybdernes fangentagen

hvor skorpionens forglemte tanker fødes nu igen

af overnaturlige fantastiske kvindeøjne

som stirrer mig blind og efterlader

kun mørke

jeg er faret vild

hernede i dybdernes dybe bevæger vildtet

sig ikke

mine øjne er stilheden i kistens finurlige rum

finder ingen veje
leder ikke efter nøglehuller 

jeg kravler blot

for at fare vild. 

Hvis jeg skyder en fri fugl

bliver jeg så skør

skørere end jeg er ulykkelig

ulykkeligere end jeg er lykkelig

lykkeligere end jeg er kaotisk

balance ballade blokade

bombardement

hvis jeg ligger lidt på gulvet

i tusindvis af farveløse småstykker

er jeg så gået i stykker

kan jeg sys med nål og tråd

eller

kan jeg limes

eller

tapes

eller

samles

eller

fejes sammen

og begraves

eller

hvad? 

MEDUSA

Hun suger kinderne ind, trækker vejret dybt og hvisker til mig, 'det betyder in­genting'. Måske er det i virkeligheden med vilje, at hun spiller så åbenlys men på samme tid 
så provokerende in­direkte og hentydende. Jeg har lyst til at skyde hende. Flere gange. Mange gange. Rigtig mange gange. Jeg forstår, at hun er eks­tremt bevidst om sin effekt på mig

og andre, ikke mindst. Hun rammer plet, pletten rammer ikke andre steder end hvor hendes intentioner befaler pletten hen. 'Medusa', jeg kalder på hende imens hun nærmer sig mig. Hun sætter sig ned foran mig. Hun forsøger at fange mine øjne med hendes dødelige blik. Hun suger kinderne ind, trækker vejret dybt og hvisker til mig, 'det bety­der ingenting'. Jeg kigger ned langs gulvet og fæstner mit blik på hendes elsker­inder, der sådan minder mig om glemte havfruer. Hun hvisker igen, 'det betyder ingenting'. Jeg provokerer hende med mine øjnes stædighed i sådan en grad, at hendes dragende væsen langsomt sprækker.

Hun er vred, så jeg lukker mine øjne og kysser hende på kinden - ved hendes venstre øre og spørger hende, hvorfor hun hvisker, når hun kun ønsker at skrige.

Legende børn købt af solens elskovs-hede spiser sød lakrids og fortæller eventyr til tusindvis af voksen-bespiste tilhørere i tivolis eventyrlige karru­seller. Der sættes spørgsmålstegn ved mødres mørkeblå hørelse og det de­batteres hvorvidt balstyriske stjerneprikker på himmelblå er forsvundet i fædres forvræn­gede for­ståelse af barn­domsmudder og forbandet frygt for fortabelse i kroniske fodaftryk på in­dersiden af de smås hjertehuse. Pa­radoksale sky­derier (i forudsat idylliske omgivelser) sky­der skylden på de forkertes uskyldighed og intet nyt kommer til syne - til hverken højre eller venstre. 

Gyngen gynger kun sin egen gang indtil

den stopper

forsvandt, løb hunden galoperende

imod forhastede vandfald

tsunamier, måske     skrigende hopper himmelen

i ensomme træk

forsvundet, forhastet, forviklet i tidlige mønstre,

som først er tegnet af tid om

lang tid

tabte et sår sin evne til at hele

          men hunden ønskede os blot et lykkeliv i løkken 

dets blod flød efter bag

da vi skød ansigtet direkte i eget favntag 
og så og søgte tørstig turbulens

først hér     drak vi
til øjnene var tørre.

Regnbuedreng

Mørket stirer på glatte øjne,

som jeg ejer

du fortæller mig, at det blot er en øjentilstand

men du kan ikke

fortælle mig hvornår det ender lykkeligt

til mine dages ende

Glatte øjne stirrer på vinduesmørke

Regnbuedreng er du mørkeræd? Er du lige så ræd

som jeg blev, da

Orfeus vendte sig og

hun forsvandt, Eurydike

du fortæller mig, at det blot er et spørgsmål om:

provokeret Alzheimer

med nåle sprænger du min hukommelses vandballoner,

dråber løber langs med mine ar-RIGE læber

som skriger efter regnbuer

laver 

huller

laver 

huller 
i
livsklæderne, som du forærede mig for 2 år siden 
på Fiolstræde.
Tusindvis af glatte øjne snubler over mørkerædets violinspil falder og slår sig på hjertets skarpe,
kostbare kantsten Så det bløder vådt 

Regnbuedreng, nåle

kan ikke sprænge ønske-kar i mørket
Vel.

Nyfortolkning: Spejle Itu I Tusinde

(Nyfortolkning)

Skærer mig på skarpe syn,

jeg øjner en afslørende tegning, hvorpå

jeg

fanges i øjeblikket

fordi jeg ikke færdigt forstår

hvor-for

spejlet går itu og viser flere mia. figurer
af skulpturer, kulturer af halve
firkanter og trekanter, dine mine ansigter i favnen af

forgrædte knive, som

hvisker skrigende

skriger hviskende

at spejle

spejler dine mine fejl                                             

herfra

          derfra

                    hvorfra ikke

graver ned graver op

gemmer væk

i en parodisk larmende afgrund,

hvor kun bæstet finder
(fordulgte) hemmeligheder,

glemt, gemt, hændt

slår spejle itu i tusinde

som ønsker at fortælle mig

mere end jeg gerne vil vide.

Slørede øjne reflekteres i krystalbilleder,
som skriger klarere end dvælende stilhed.
Splittes rives knuses knases splintres, jagtes
dine, mine ansigter bløder ind imellem
når sidemanden ikke ser
at det er ægte.

Nye Måner

Jeg skimter lys og ser en ny måne

halvere mine tanker

forfra, ønskes du en glædelig jul igen,

 da herfra fragmenteres mine sår

til fotografier af fortidens souvenirs

som du tog med egne hænder

et gammelt fotografiapparat

købt på loppemarked hvor dine små værdier

ikke tør værdige dig skønhed længere

for porøse år og dage

er din monomani, som

svækker dit værd

siger du til mig, i håb om

at jeg tilgiver månen og forærer dig

en ny
men

nymåner er blot en fase i mellemtiden

er vi blot midt imellem måner. 

Sommeraften

Dunkle værelser og mørkerøde glas,

her føles tempoet som en hæs sommeraften

hvor stemmerne følger hinanden så forfærdeligt fint.

Fuglene svæver i slowmotion

til musikken. Vi kysser lidt på hinandens

slørede ord, af rus og lange glødende blikke.

På punktet flytter følelsen sig så få meter   Vi mærker efter,

omslutter mærkbarheden af dunkle værelser,

og mørkerøde glas fyldt med sex og jazz.

Hopper i vandfald, og flyder i længslens farver,

Men vi græder ikke. Vi mærker ikke, at tiden er gået 
                    langt tilbage.

Vi befinder os blot i dunkle værelser for mange mange år siden.

Her gentages ikke hvad tidligere er sket. Her ødelægges

ødelægges og åbnes

tid sted

fornemmelsen.

Huskereglen forærede ikke hunde,

Katte.

Ord på ord.

Grin, griner, grinte,

Men det gjorde vi også i går.

Det gør vi

Om lidt.

Forkerte engle flyver

Flyver stadig til mig.

Skyder blod og kaster røde pletter

på for store sko,

som jeg elsker

Kunstens navne drypper tørt

på forsvindingspunktet, hvor havet nu

er rødt og fast. Her sættes ild til papiret,

kødet sprænges i luften og

kunstneren bombarderes af et utydeligt  

maleri, som ingen ord giver tilbage.

Her får vi intet igen.

Forskruede Skøre Unge

Forskruede Skøre Unge

Er her romantisk, som engang for tusind år siden

forskruede pistoler peger

skyder i retning af et tilnærmelsesvist håb

ordets betydning er hvisket ud med et hviskelæder,

hvis funktion ikke længere huskes

jeg kigger lidt til den ene side,

lidt til alle sider

pistolernes skud findes i englenes blodige, urene hænder

skyder videre skyder skud skyder luft

højre venstre venstre højre

fuglene flyver direkte i havet, søen, bækken, åen
og drukner i et øjebliks fantastisk detektiv-arbejde

hopper op og højere end nogensinde før

nogensinde før set

højere, højere, igen og igen

forblændet af vira

inficerer idéernes celle

æstetikken døde i et uheld

ved bombardementet af eventyrerne som vedlagde en

naturkatastrofe, og tog barndommens musik med sig.

Karaktererne overgik atmosfæren og børnene blev skudt af egne haglgevær i håb om overlevelse

men formørkelsens land river skyerne ned

imod mig

kan jeg mon nå hele verden

musikken er stilnet af – kan

ikke længere trække vejret

skyskraberne er lettet
og har gemt vejret i
et mareridt om midlertidige drømme 

fløjet og ladet os

alene mens

vi langsomt

sortner og synker

Er her romantisk, som engang for tusind år siden

Forskruede skøre unge?

Nattens Erindring

Hende: ”Får du aldrig lyst til at tage på ferie?”

Ham: ”Nej, jeg hader mennesker. Konen har jeg fyret.”

Hende: ”Du er taxa-chauffør.”

Ham: ”Ja. Jeg arbejder hele året rundt, og bruger ingen penge på mig selv. Nu er jeg rig.”

Ham: ”Har du været ude og danse hele natten?”

Hende: ”Ja.(stikker en løgn) Min søster fyldte 25”

Ham: ”Man skal danse mens man er ung, smuk og dejlig”

Ham: ”Sov godt.”

Hende: ”Jeg skal helst sove nu.”

Ham: ”Jeg voksede op med idéen om at jeg var unik”

Hende: ”Var du unik?”

Ham: ”Ja. Det var jeg.”

Ham: ”God morgen.” 
Hende: "Jeg skal helst sove nu." 

Spejle itu i tusinde

Spejler mig i

 runde syn

jeg øjner en firkantet tegning

fanger mig i et øjeblik

fordi

jeg ikke fuldstændigt forstår

hvorfor

spejlet går itu og viser flere mia.figurer
skulpturer kulturer af halve
firkanter

trekanter, dine mine ansigter 

du hvisker skrigende

du skriger hviskende

at spejlet

spejler dine mine fejl                                              herfra

          derfra

                    hvorfra ikke

graver ned

graver op

gemmer væk

i en latterligt larmende afgrund,

hvor kun døden finder
(skjulte) hemmeligheder,

glemt, gemt, hændt

slår spejle itu til tusinde knive

som ønsker at fortælle mig

mere end jeg allerede ved

de skærer ikke ord

de skærer indefra og ud 
i tal (SOUVENIRS)
som tydes klarere 
splittes rives knuses splintres jagtes
det bløder ind imellem
når sidemanden ikke ser
at det er ægte.

Gamle Sange

Jeg kan høre de samme sange

Rumme de gamle gange,

Jeg plejede at gå ad

ned ad op ad hen ad

Frem og 2500 skridt tilbage

For selv i dag

kan jeg høre de samme sange

fylde disse gange

her

befinder jeg mig igen

befinder jeg mig her

igen?

Igen og igen gentages

de i mit hoved

udelukkende og indelukkede, som den

den ene gang jeg følte ægte

ægte sang ægte

ægte

frem og 2500 skridt tilbage

igen og igen

gentages sange ad gange, som jeg ikke

længere vil kendes ved. 

Emma

Kære Emma Fortsættelse følger Er du endNU en gang forsvundet Fra hvor du end befandt dig henne for en time siden Flytter du dig når jeg leger at jeg går fra dig Jeg gik en meter eller to Men ikke længere Ventede lidt Lidt mere Vendte om Uvending Du ved Gør du ikke Du var ikke til at ane I horisonten Solen var gået ned Emma hvad var klokken Hvad er klokken Lige nu Når jeg fortæller dig At jeg kender dig lidt endnu Kære Emma Du kostede mere end jeg kunne bære Gjorde du ikke? 

ikke? 

ikke?

ikke.

Kostbar

Hvordan har du det?

Er du okay?

Er du andet

end okay?

Er du

Hvor er du

Koster du mere end 50 kr.?

Er du kostbar?

Skat,

Er du mere

end okay?

Er du

Hvem er du?

Kiggede du?

Kigger du?

Er det okay?

Er det

Er det

Det

Er du 

STØRST

JEG SIGER DU ER STØRST

grinte du i går

da jeg fortalte om min mormors død

fortalte fysik-læreren

eleven hvorfor fysik

var hans valg af karriere

eller fortalte han intet

af værdi for eleven

der ikke vidste hvorhen

hans afdøde hund løb

da lille mor fortalte ham

at de skulle have pasta med

kødsovs

til aftensmad

ringer telefonen

eller hørte jeg forkert

hører jeg forkert

når jeg synger rigtigt

lyver læreren

når jeg er uenig i hans

måde at flette fletninger på

jeg fletter fletninger

i alle retninger

HAN KIGGER MÆRKELIGT PÅ MIG

vil han have sex

vil han have sex med mig

vil han have sex med mig nu

lægen er her ikke

siger

røber

fortæller

du de andre hvad jeg gjorde i går

hvis du forstår at

jeg er ekstremt liderlig

er klokken blevet mange

måske jeg skulle

fokusere

her er koldt

hvor er min dyne

hvor er min hat

jeg skal lave mine lektier

ikke sandt

sandt

sandt 

Falske Øjenvipper

Falske øjenvipper hvisker ud og

blinker forfærdelighederne videre

til dig, der hjalp. Løber

køber

røber hemmeligheder for din mor,

hun aner dit humør og rammer

rammerne ind. Falske øjenvipper

hvisker tårerne væk og lader til at have

købt dig et nyt humør.

hurtigere      hurtigere

                             hurtigere endnu.

falske øjenvipper falder af

når du løber hurtigt nok –

masser af skrigfarvede følelser flyder i forvejen og

forventer at møde dig ved næste stoppested

falske øjenvipper

falsificerer

forestiller sig at finde

dig fanget

forpustet ved næste stoppested. 

Jeg skal have slettet alle mine ord
Jeg tager fejl
Jeg skal have slettet alle dine ord

Arvæv

Han fortæller
hende at hun er kompliceret,
Hun spørger
ham nysgerrigt, ”Hvad betyder det?”
Han svarer
hende, ”Du er en mikstur af alting viklet ind i et spind, der spinder dagen lang.
Og det forstår jeg ikke.”
Hun siger
til ham. ”Du er spinderen. Jeg er væv.”
Han går
sin vej. Hun står
tilbage,
Velvidende at hun er spindet arvæv.  
Hun forsøger
at omfordele,
men hun er en klog pige.
Og hun ved. 

"Hvis nogen skulle komme og påstå at du drikker for meget

 så skal jeg nok sørge for at blive fuldere end dig"

Annika Aakjær 

Godnat

Far vel

Vi ses

MÅSKE

Jeg.

Godnat.

Det var

Jo

Lettere

At fortælle godnathistorier,

Mens legen var god

Endnu

Endnu

Endnu.

Men skinner

Øjnene i nattens

Mørke

Eller forsvandt

Vi

I hastigheden.

Kun du

Kun 

Jeg har skiftet skrifttype.

Kan du gætte hvem jeg er?

Vores scenografi er usynlig
      på scenen
og snakker 
jeg 
bliver du tørstig

efter mere
Jeg er et stykke, 
siger du. Jeg taler ikke 
(et mysterium
tror de, du og dem.)
lad det ikke krakelere
Jeg
skjuler mine motiver i en skraldespand, 
           ingen troede at
man ville finde dem dér.
Forstår du? 
Jeg er raffineret,

detaljeret, kompliceret, spekuleret
Vores scenografi er usynlig, 
mon jeg står på scenen endnú og føler
mig dum. 
føler
føler føler
føler føler føler
føler føler
føler. 
”Følelser overdriver følelser”,

Fortæller vagabonden mig

Jeg smider dem i skraldespanden, 
sammen med en æske af mine indbildske 
idéer.
Jeg gætter på gætteværk.

Udelukker og indelukker.

Men det gør jeg mig ikke i

Længere

Længere endnu

Jeg spiller skuespil.
Såvel som mine digte.

Kan du gætte hvem
jeg virkelig er? 

Tvivl ikke dine bedrifter, sagde han.

Lad ikke frygten for din død, ødelægge en stor kunst.

Find et middel, der gør tomheden meningsfuld. Find en elsker, der skubber frygten til side. Lad dette bedrive dine bedrifter i den store kunst.

Skriv rent og ærligt. 

lukker

Lukker øjnene

Lukker synet

Lukker tankerne

Lukker langsomt

Lukker langsomt hjertet

Lukker lukker lukker ned.

Lukker ned.

Lukker.

Vi lå bekymrede i hans seng, og tænkte højlydt

Det er synd. Han lå i sin seng

Vidste hvad, der var sandt

Og falskt.  Han vidste

At hendes ord gav genlyd igen I GEN igen.

Vi lå grædende i hans seng, og tænkte lydt

At hun havde forseglet hans hjerte. I en tankestrøm

Han ønskede ødelagt.              IGEN hørte

En stemme i den ødelagte stilhed. Men det var

Ikke min. det var ikke nogen guds. det var hendes hendes hendes hendes hendes hendes hendes

Hans hjerte eksploderede i alle retninger

Det gjorde ondt i alle afkroge af hans tanker, IGEN I GEN igen

Kunne han ikke lade være med at elske det.

Vi lå grinende i hans seng og tænkte stille

Hun er ikke forsigtig. 

Jeg dræber

Jeg dræber

Når jeg hører:død

• Jeg hænger
• Jeg falder
• Skyder
• Stikker
• Slår
• Sparker

Jeg dræber

I hovedet. Dør jeg. Dræber jeg. Mig. Frygter. Overvinder. Mine aktioner. Finder mine reaktioner i en angst om at dø. Derfor dræber jeg. I hovedet, Dør jeg. Dræber jeg. Mig. Frygter. Overvinder. Jeg dræber.

Poesig Noget

Jeg har med mit digt "Forelsket" vundet konkurrencen "Poesig noget", som forfatteren og digteren Özcan Ajrulovski stod for  -
Her er linket, hvis i skulle være interesserede:
http://www.facebook.com/ozcanapoet

- Emma H. 

FRItid

Hvad laver du i din FRItid? Spørger jeg 
betænksomt, menS

Jeg undrer mig over en pudsig rynke i din pande. 

NB

Kære søde venner,
Jeg er gået videre i konkurrencen om årets kærlighedsdigt 2012 "Poesig noget",
hvis i synes jeg skal gå videre til finalen, må i meget gerne gå ind og LIKE linket:
http://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150617963040664&set=a.10150598088500664.431313.88365140663&type=3&theater

Poeten København

Der digtes i København

I hemmelige gader, mystiske kroge

Står endnu en poet og

Fortæller om kærligheden i København. Kan du huske

DENGANG

Du og jeg var forelskede

Der digtes i Københavns by-lejligheder, huse, ...

Foran dig,

Fortælles historier,

Der for altid vil forblive dig ukendt. 

Bagved dig,

Gentages fortiden

Om og om igen.

I

København, er vi

Blevet ældre. Nogen ville sige

Kloge --  re

Men i København

Står endnu en poet og

Fortæller historier.

Uvidenheden er en lige linje så

Længe jeg kan se frem. I København står en poet
OG søger

Et digt er ikke eksakt, 

Men måske der i digtet findes en revne 
    eller et billede
der tillader et smugkig ind til Nirvanas klar- og helhed. 

Hvis I er interesserede i at læse lidt om baggrunden for min poesi, har Next Minute lavet et interview med mig om mine digte, som I kan finde via linket her:

http://nextminute.dk/2012/01/interview_emma_hede/

Jeg er bange for døden. Venter vi på den,

Eller forsøger vi at rende fra den?

Forelsker

Forelsker

Nogle gange forelsker jeg mig
med varierende varighed,
Nogle gange forelsker jeg mig i dig.
Minutter, timer, falder jeg for din smukke pudsighed.
Forelskelse, passerende
Forkerte intentioner
i de få charmerende minutter, Spadserende
Finder sted: ukendte auktioner.
Et minut, Ser jeg dig tydeligt, til jeg ser dig
Mime. Mon det kan lade sig gøre for kærligheden, at rime. Allerede slut. Måske var dette minut, mere værd i mig,
End blot endnu en time.


Nogle gange forelsker jeg mig i forelskelsen
Forårsager næste altafgørende afvigelse, bestemmelsen.

Trekanten

Jeg vælger

Er valgt. Livet følger trekantens linjer.

Skarpere, skarpt.

Smallere. Smallest

Livet følger trekantens linjer. Indskrænker de
enkelte tilfælde. Tvinger valget på os. Alle de valg.